logo

Vi har 1 ledig plads pr. 1. oktober 2023

OMSORG OG NÆRHED

ER HØJT PRIORITERET

STRUKTUREN OG RAMMERNE

ER FORUDSIGELIGE OG TRYGGE

VOKSENSTØTTEN ER MASSIV

OG RUMMELIG

VI ER ET OPHOLDSSTED DER

TAGER UDGANGSPUNKT I

DEN UNGE OG DENNES BEHOV

opholdsted-eyePå opholdsstedet Asgaard-Sødinge arbejder vi konkret og målrettet med det enkelte barn og sætter fokus på relationer og samspil, i et involverende pædagogisk miljø med barnet i centrum.

Vores grundtanke bygger på, at der er noget godt i alle mennesker og at mennesket udvikles og skabes i samspillet med andre. Det er i de sociale relationer vi oplever os selv og dermed selve livet.

Det er i relationerne vi afspejles og lærer af andre, samtidig med at vi påvirkes af deres meninger, holdninger og selv påvirker dem.

På Asgaard-Sødinge møder børnene stabile voksne, der gennem nærhed og omsorg opbygger overskuelige rammer, der involverer sig og som stiller realistiske krav. Vi arbejder ikke ud fra en bestemt pædagogisk teori, men vi har en pædagogisk indgangsvinkel, der bygger på en positiv og anerkendende relation til det enkelte barn.

Med udgangspunkt i det enkelte barn og den enkeltes ressourcer skaber vi motivation og rum. Således kan barnet alene og i fællesskab med andre øve sig og udvikle sig til at kunne tage ansvar for og få indflydelse på eget liv.

Vi vægter et arbejdsmiljø, hvor alle kommer til orde og føler sig trygge i samarbejdsrelationen. Vi har fokus på høj faglighed og udvikling i personalegruppen.