STRUKTUREN OG RAMMERNE

ER FORUDSIGELIGE OG TRYGGE

VI ER ET OPHOLDSSTED DER

TAGER UDGANGSPUNKT I

DEN UNGE OG DENNES BEHOV

VOKSENSTØTTEN ER MASSIV

OG RUMMELIG

OMSORG OG NÆRHED

ER HØJT PRIORITERET

Afgangsklassen (dvs. 8. og 9. klassetrin) er for unge mellem 14 og 17 år.
 
Der er fortsat fokus på at hjælpe hver enkelt elev med motivation, koncentration og andre vanskeligheder, også fra deres dagligdag uden for skolen. Der uddeles fortsat mange ”krammere”, og det viser sig ofte allerede ved morgensamlingen, om en elev har brug for lidt ekstra omsorg og voksenkontakt den dag. Er det tilfældet, er der plads og tid til at gå en tur, tage en terapeutisk samtale om det, der trykker, eller på anden måde vise dem, at vi har lyst til at hjælpe dem.
 
Undervisningen og behandlingen i afgangsklassen stiler mod at gøre eleverne parate til at gå til folkeskolens afgangseksamen i så mange fag, som muligt og gøre dem parate til herefter at tage en uddannelse.
 
Vi har både fællesundervisning/fællesopgaver og individuel undervisning/individuelle opgaver. Vi tager på ture ud af huset, fx til Christiansborg, Vikingeskibsmuseet eller Den Blå Planet. Turene har et fagligt formål og træner samtidig elevernes evne til at fungere i en gruppe.
Vi har et samarbejde med Nordagerskolen, og vi følger deres årshjul. Det betyder, at vi laver de samme opgaver, som 8. og 9. klasse på Nordagerskolen, lige som vi har de samme projekter og de samme terminsprøver – med lidt ekstra tid til at tale om opgavernes indhold. De elever, der er klar til det, kan følge fag i kortere eller længere tid på Nordagerskolen og dermed prøve kræfter med folkeskolen igen.
 
Selve afgangsprøverne tager eleverne sammen med folkeskolen – dvs. de skriftlige prøver i Midtfynshallen og de mundtlige på Nordagerskolen.
 
Over de seneste år er ca. 90 % af eleverne i afgangsklassen indstillet til afgangsprøve, og stort set alle består i dansk og matematik.
 
”Ved morgensamlingen kan jeg se, at en af pigerne ser ud til at have det dårligt. Da jeg spørger, siger hun smilende, at hun er ”lidt deprimeret”. Jeg undrer mig over det dobbelte udsagn og spørger, om vi ikke skal gå en lille tur og snakke. Det er ikke terapi, men vi får talt om det, der trykker lige her og nu. Intet er forbudt, dumt eller pinligt. Først når jeg kan se, at pigen har fået det bedre, vender vi tilbage til undervisningen”.
--Underviser og psykoterapeut Gert Kallehauge