VI ER ET OPHOLDSSTED DER

TAGER UDGANGSPUNKT I

DEN UNGE OG DENNES BEHOV

OMSORG OG NÆRHED

ER HØJT PRIORITERET

STRUKTUREN OG RAMMERNE

ER FORUDSIGELIGE OG TRYGGE

VOKSENSTØTTEN ER MASSIV

OG RUMMELIG

21-årige Emma: Jeg er nået rigtigt langt, selv om jeg stadig har brug for hjælp

Jeg kom på Asgaard-Sødinge, da jeg var 14 år. Jeg ville ikke selv, jeg ville ikke væk fra min mor. Men alle sagde, at det var en god ide. Og i dag kan jeg se, at det var det rigtige for mig. Jeg klarer mig selv i min egen lejlighed, jeg har orden i min økonomi og er i gang med uddannelse. Jeg har en kontaktperson fra Asgaard et par timer om ugen.

Barberede mig skaldet

Jeg har egentlig haft problemer altid. I skolen blev jeg mobbet, fordi jeg var tyk. Da jeg var 11 år, blev min mor syg, mine forældre blev skilt, og vi flyttede til en anden by.
Jeg reagerede meget på alle de ting. Men jeg vendte det indad. Jeg ville så gerne, at min mor selv havde opdaget det – men det kunne hun jo ikke. Jeg blev indebrændt og negativ og spiste mig meget tyk. Jeg skiftede skole to gange, men til sidst var jeg mest hjemme. Jeg sov meget eller var ude med vennerne.
Da jeg var 12 år, barberede jeg mig skaldet. Så kunne min mor ikke mere. I mine papirer står, at jeg var ”meget svært traumatiseret”.

Akutanbragt og stak af

Så blev jeg akutanbragt på et opholdssted. Der var jeg 1 ½ måned, jeg stak af og hjem hele tiden. Så flyttede jeg hjem og der skulle komme en pædagog hele dagen, så jeg kunne komme op og i skole. Men jeg ville ikke. Så jeg sov nærmest hele tiden, fra jeg var 12, til jeg var 14.
Første dag på Asgaard-Sødinge
Vi blev indkaldt til familierådslagning. Forinden havde min mormor googlet Asgaard-Sødinge. Vi tog ned og så det. Alle sagde, det var en god ide. Så jeg gav mig og skrev under.
Jeg kan stadig huske første dag, da jeg mødte nogle af de andre. En af pædagogerne spurgte mig, hvorfor jeg havde en piercing. Hun spurgte MIG. Ikke fordi det var et problem, men fordi hun var nysgerrig. Det var fedt. De så mig heller ikke som farlig, ligesom alle andre – de så, at jeg havde brug for kærlighed, omsorg og tryghed.

Ikke mit hjem – men hjemligt og trygt

Jeg har aldrig set Asgaard som mit hjem. Men det var SÅ hjemligt, og jeg følte mig SÅ tryg. Jeg havde også mit eget værelse, som jeg kunne gå ind på, når jeg havde brug for at være alene. De var gode til at lægge en dæmper på mit temperament og sige tingene til mig på den rigtige måde. Faktisk var jeg jo som et lille barn, jeg havde brug for kærlighed og rammer.
Tidligere var jeg vant til, at drenge og mænd var lig med sex. Her på Asgaard fik jeg for første gang venner blandt nogle af drengene, en af dem er nærmest som familie. Og så måtte jeg have mine rotter med her, det var bare så fedt.

Bestod to fag i 9. klasse

Jeg boede på Asgaard i tre år. Jeg fik arbejdet mig op fra 3. klasses-niveau til 9. klasse. Jeg bestod dansk og engelsk. Jeg flyttede hjem som 17-årig og havde nogle år, hvor jeg prøvede lidt forskelligt. Jeg var også på kontakthjælp en tid. For to år siden flyttede jeg i egen lejlighed. Nu er jeg i gang med AVU, jeg vil gerne tage socialrådgiver-uddannelsen. Jeg er politisk aktiv, det gør mig godt.