Interview med Daniel

”Nu kan du godt gå hjem og ikke komme igen”.
Den sætning i forskellige udformninger havde Daniel hørt en del gange, før han som 12-årig flyttede ind på opholdsstedet Asgaard Sødinge. I folkeskolen, i fodboldklubben og på heldagsskolen.
Men efter, at han startede på Asgaard-Sødinge og også begyndte i opholdsstedets skole, har tingene rettet sig.
Daniel har fået mere styr på sit temperament. Han har fået en større forståelse for, hvorfor han – nærmest som et lyn fra en klar himmel – kan tænde af, og hvad han kan gøre for at undgå de situationer. Han har bestået 9. klasses afgangsprøver i dansk, engelsk og matematik – oven i købet med 10, 4 og 7. Og han har fundet ud af, at han er glad for og god til mekanik og er i gang med en erhvervsuddannelse som automekaniker.
- Jeg tog nok selv en beslutning på et tidspunkt om, at jeg ikke skulle fortsætte med alt det skidt, jeg var i gang med. Men opholdsstedet har hjulpet mig til at gennemføre beslutningen. Uden dem havde jeg ikke været dér, hvor jeg er i dag, siger Daniel.

Opholdsstedet og skolen har gjort rigtigt mange gode ting. For Daniel er ”tillid” et nøgleord.
- Pædagogerne har vist mig tillid. De har åbnet deres egne hjem for mig. De har også fortalt mig, hvis de selv baksede med et eller andet problem. Det har gjort det meget nemmere for mig at åbne mig, siger Daniel.
For Daniel har det også betydet meget, at de har forstået hans behov, når han er røget op i det røde felt. De har givet ham tid til at falde ned igen, før de inviterede til en dialog. Helt ned. Og spurgt ham selv, om han havde lyst til at tale, ikke belært ham om, hvad han skulle. På den måde har de sammen fået belyst en masse af hans reaktioner, så han er blevet klogere på, hvad han havde i bagagen.
- De har også bakket op om, at jeg skulle ud og gå en tur, når jeg blev vred, så jeg kunne køle af. Helst inden jeg fik ødelagt for meget. Én gang gik jeg næsten helt til Fåborg, jeg var virkeligt sur den dag, griner han.

Daniel havde et billede af, hvordan det var at være på opholdsted, inden han flyttede ind. At det galt om at spille ”tough”, så man ikke selv blev den lille. Men det billede holdt ikke mange sekunder.
- Den første dag spurgte en af de andre børn, om jeg ville med ud og kælke... Og de voksne var simpelthen så flinke og talte pænt til børnene. Der var heller ingen magtanvendelser, der havde jeg ellers regnet stensikkert med, for det har jeg prøvet masser af gange tidligere, siger Daniel.
Også i skolen var tilgangen en anden end den, Daniel var vant til. Fx fik han lov til det første år kun at have geografi, ellers ville han ikke i skolen. Men gradvist vendte bøtten. Blandt andet fordi skolen forstod hans behov for at have en lærer ved sin side meget af tiden. Han gik både i 9. og 10. klasse og endte med 2 og 7 i matematik, 4 i mundtlig engelsk og 7 og 10 i dansk.

Mens han gik på skolen var han en gang om ugen fejedreng på det lokale autoværksted. Det var dér, Daniel fik glæden ved mekanik.
- Det er fedt at lave noget, der er gået i stykker. Og jeg har fundet ud af, at jeg er god til det. I december 2017 bliver jeg færdig som automekaniker, siger han.
Det hele lyder måske lettere, end det er... For Daniel er der stadig ting, der er svære. Han bor også fortsat på Asgaard, og det får han formentlig lov til, indtil han er færdig som automekaniker. Men han ved, at han er på rette vej, og at han hele tiden får en bedre fornemmelse af, hvem han er.