logo

Vi har 1 ledig plads pr. 1. oktober 2023

VI ER ET OPHOLDSSTED DER

TAGER UDGANGSPUNKT I

DEN UNGE OG DENNES BEHOV

OMSORG OG NÆRHED

ER HØJT PRIORITERET

VOKSENSTØTTEN ER MASSIV

OG RUMMELIG

STRUKTUREN OG RAMMERNE

ER FORUDSIGELIGE OG TRYGGE

feb til juni 2010 256-nyHvis du skal bo på Asgaard.....

Vi ønsker dig velkommen til Asgaard-Sødinge!

Asgaard-Sødinge er et socialpædagogisk opholdssted for børn og unge - med intern skole. Vi har plads til 8 unge drenge og piger i alderen 7 til 18 år.

Asgaard danner rammen for en gruppe børn, der ligesom dig, ikke kan bo hjemme mere. Det er vigtigt for os, at gøre Asgaard så hjemligt som muligt, uden vi bliver i stedet for din familie. Du vil stadig besøge din familie og de vil kunne komme her og besøge dig.

De voksne omkring dig vil skabe en hverdag fyldt med omsorg, tryghed og god atmosfære. Du vil få tilknyttet en kontaktpædagog som vil være dig behjælpelig med alt.

Alle på Asgaard både børn og voksne har pligter og bidrager dermed til fællesskabet. Eksempelvis vil du en gang hver 14. dag have maddag, hvor du sammen med en voksen skal stå for aftensmaden.

Du vil hurtigt få opbygget kammeratskaber med de andre børn, lære nye ting og tillægge dig nye vaner.

Her er en vidunderlig natur og der er god plads både inde og ude.

I fritiden er der mange forskellige ting at foretage sig. Vi har store udenoms arealer, hvor der er rig mulighed for at komme ud og røre sig. Der er bl.a. fodboldbane med mulighed for diverse aktiviteter som f.eks. rundbold, fodbold, frisbee osv. Derudover har vi en lille sø, legeplads, idrætshal, computerrum samt bålplads. Der er også rideskole, sportsklubber og skytteforening lige i nærheden.