Udskriv denne side

Til den unge

Hvis du skal bo på Asgaard.....

Vi ønsker dig velkommen til Asgaard - Sødinge!

Asgaard - Sødinge er et socialpædagogisk opholdssted med intern skole. Vi har plads til 8 unge drenge og piger i alderen 11- 18 år.

Asgaard danner rammen for en gruppe unge, der ligesom dig, ikke kan bo hjemme mere. Det er vigtigt for os, at gøre asgaard så hjemligt som muligt, uden vi bliver i stedet for din familie. Du vil stadig besøge din familie og de vil kunne komme her og besøge dig.

 

De voksne omkring dig vil skabe en hverdag fyldt med omsorg, tryghed og god atmosfære. Du vil få tilknyttet en kontaktpædagog som vil være dig behjælpelig med alt.

Alle på Asgaard både unge og voksne har pligter og bidrager dermed til fællesskabet. Eksempelvis vil du en gang om ugen have maddag, hvor du sammen med en voksen skal stå for aftensmaden.

Du vil hurtigt få opbygget kammeratskaber med de andre unge, lære nye ting og tillægge dig nye vaner.

Her er en vidunderlig natur og der er god plads både inde og ude.

I fritiden er der mange forskellige ting at foretage sig. Vi har store udenoms arealer, hvor der rig mulighed for at komme ud og røre sig. Der bl.a. fodboldbane med mulighed for diverse aktiviteter som f.eks. rundbold, fodbold, freesbee osv. Derudover har vi en lille sø, legeplads, idrætshal, computerrum samt bålplads. Der er også rideskole, sportsklubber og skytteforening lige i nærheden.